Åben fra 1. april til 1. november

ForsideInfo Kig ind Opslagstavle Udstilling Hvad er detMuseet HistorieHistorisk arkiv

 

       


Tilbageblik på året 2013

af Knud Aagaard

 
2013 startede kedelig med et stort indbrud den 21. februar.
Vores våben samling var væk, der iblandt militær stålhjælme fra verdenskrigene.
Alle messingting, så som lodder til små vægte, blæselamper, primusser, filmfremviser fra den gamle bio i Videbæk, og gamle uerstattelige regnemaskiner, var væk.
Heldigvis blev våbensamlingen fundet igen ude på Adelvej.

4. april havde vi møde med taksator Jesper Madsen Nykredit forsikring, med gennemgang af fundene priser og bilag på de forsvundne ting.
Vi havde stort arbejde med rengøring af fundene våben, og fik våbenskabet repareret.
Som Jesper sagde, - Der vil nok være ting som I ikke har savnet endnu, men kan vi lukke sagen nu, vil jeg tilbyde jer en erstatning på 35.000 kr. hvilket vi godkendte.
Til mødet var Laurids Bang, Svend Aage Andresen, og Anders Aagaard Madsen.

Den 20. marts havde vi Bestyrelsesmøde, og Generalforsamling den 23. april.

Så har vi fået tyverialarm sat op, hvilket vi har rendt efter mange gange, inden det blev til at arbejde med.

Lørdag den 22. juni kommer der omk. 30 på besøg, og vi må se hvem der kan give en hånd med.

14. september havde vi traktortræf, med gamle traktorer fra 1950 til 1975.
Der var god opbakning blandt de udstillere vi fik kontakt med, og der kom omkring 25 traktorer.
Besøgstallet var god,  med ca. 120 betalende gæster, trods halvdårligt vejr.
Udstillerne kom mellem kl. 8 – 9.30, og da de imponerende traktorer var på deres henviste pladser, fik de kaffe med boller og pålæg, og kage.
Halv ti kom de første besøgende, og der var stor interesse for at se og høre om de gamle traktorer, og også mange interesserede inde på museet.
Emil havde gang i den gamle sættemaskine fra Videbæk Bogtrykkeri, som var et tilløbsstykke.
Gæsterne hyggede sig med god snak om gamle dage, og fik kaffe og kage, og alt forløb rolig i en behagelig tone fra alle, og det var en meget vellykket dag, som sluttede ved 16.30 tiden.
De sidste udstillede ting som var inde, blev hentet søndag, plus lidt oprydning først på ugen.

TV Midt Vest har lavet en udsendelse om vores onsdags arbejde, med fin indslag på TV, 18. september.

Lørdag den 9. november, var vi til julemesse i hallen, hvor vi havde en udstilling vi kaldte Madam blå.

Den 27. november, havde vi julefrokost på museet, hvor Eli Jakobsen læste historie og havde nogle quiz med, og Laurids havde en sang med.

Onsdag den 11. december var alle fra onsdags holdet, til Christian Rindum's 90 års fødselsdag, - herre frokost ved Kristian & Maja.

Vi havde besøg af stormen Bodil, som tog nogle tagplader, og ødelagde vores gamle gas lampe.

Det var de ting man laver når man synes der ikke sker alverden.
Glædelig Jul & Godt Nytår
Hilsen Knud.

Vorgod november 2013.
 

Til orientering.
Vi er så heldige at Theodor Filskov igen har tilgodeset os med en ret betydelig pengegave, til vedligeholdelse af bygninger mm.

Julehilsen til Theodor Filskov.

Videbæk Egnsmuseum vil gerne takke for den store gave, som vi har modtaget fra dig.
Vi vil gøre alt for at bruge pengene efter dit ønske til forbedringer på museet.
Vi vil få taget på stuehuset fornyet, så snart vores sædvanlige gode tømrer har tid.
Endnu engang tak for pengegaven, og vi ønsker dig glædelig jul og alt godt i det nye år.
På bestyrelsens vegne,
Laurids Bang.